Hvad kan kommunen gøre?
Med kampagneindsatsen ”En lettere barndom” ønsker Sundhedsstyrelsen at mobilisere indsatser og aktiviteter, der forebygger overvægt blandt børn og giver inspiration til at sætte hverdagen i bevægelse. Her er ideer og inspiration til, hvad kommunen kan gøre for at sætte sund mad og bevægelse på dagsordenen i daginstitutionerne.
Få rådgivning af Alt om Kost Rejseholdet
Kontakt Fødevarestyrelsens Alt om Kost Rejsehold, der kan bistå jeres arbejde med at skabe sunde daginstitutioner i kommunen. Læs mere
Synliggør kommunens sundhedsaktiviteter
Informer børnehaverne om jeres politik på sundhedsområdet, og medvirk til, at alle kommunens børnehaver udarbejder en mad- og bevægelsespolitik.
I kan også i jeres sundhedspolitik beskrive, hvordan kommunen kan hjælpe borgerne med at opnå gode mad- og bevægelsesvaner. Det er vigtigt at synliggøre jeres tilbud på området og sikre, at børnehaverne har kendskab til kommunens tilbud om rådgivning mv. i forbindelse med overvægt.
Få mere inspiration i Fødevarestyrelsens publikationer